Fra det øjeblik et barn bliver født, følger sundhedsvæsenet det tæt gennem en række planlagte helbredsundersøgelser. Formålet er at sikre, at barnet trives, udvikler sig som forventet og får den nødvendige støtte, hvis der opstår problemer. Men hvornår finder undersøgelserne sted, og hvad bliver der egentlig tjekket for? Her får du et overblik over de vigtigste helbredsundersøgelser, som tilbydes børn i Danmark.

De første undersøgelser – lige efter fødslen

Allerede på hospitalet bliver barnet undersøgt grundigt. Jordemoderen og en børnelæge tjekker blandt andet vejrtrækning, hjerte, reflekser, hudfarve og bevægelighed. Der bliver også målt vægt, længde og hovedomfang.

Inden for de første dage tages en hælprøve, hvor en lille blodprøve bruges til at screene for sjældne, men alvorlige stofskiftesygdomme. Samtidig får barnet tilbudt vitamin K, som forebygger blødningstendens, og forældrene får information om amning, søvn og trivsel.

Hos egen læge – de første leveår

Når familien er kommet hjem, tager den praktiserende læge over. Lægen følger barnet gennem en række faste børneundersøgelser, som er gratis og en del af det danske sundhedstilbud.

De første år er der flest besøg, fordi udviklingen går hurtigt:

• 5 uger: Lægen undersøger barnets vækst, reflekser, motorik og trivsel. Forældrene kan drøfte søvn, amning og eventuelle bekymringer.
• 5 måneder: Fokus på motorisk udvikling, syn, hørelse og vægt. Lægen taler også om kost og introduktion af fast føde.
• 12 måneder: Barnet begynder at gå og udforske verden. Lægen vurderer bevægelse, sprog og kontakt. Her gives også de første vaccinationer i det danske børnevaccinationsprogram.
• 2 år: Lægen ser på sprog, motorik og social udvikling. Forældrene kan tage emner som søvn, trodsalder og kost op.

Undersøgelser i børnehave- og skolealderen

Når barnet bliver større, bliver helbredsundersøgelserne mere spredte, men de fortsætter helt op i teenageårene.

• 3–4 år: Fokus på sprog, hørelse, syn og samspil. Lægen vurderer, om barnet er klar til børnehave og senere skole.
• 5 år: En vigtig undersøgelse inden skolestart. Her vurderes barnets motorik, koncentration og trivsel. Eventuelle problemer kan tages hånd om, inden barnet begynder i skole.
• 6 år: Skolesundhedsplejersken overtager en del af opfølgningen. Hun måler højde, vægt og taler med barnet om trivsel og sundhed.
• 8–10 år: Fokus på vækst, kost og fysisk aktivitet. Lægen eller sundhedsplejersken kan tage emner som søvn, skærmtid og sociale relationer op.
• 12–13 år: Puberteten begynder for mange. Lægen taler med barnet om krop, hygiejne, følelser og eventuelle bekymringer. Her gives også vaccination mod HPV.
• 15 år: Den sidste planlagte børneundersøgelse. Lægen taler med den unge om sundhed, trivsel, alkohol, rygning og prævention. Det er en god anledning til at styrke den unges ansvar for egen sundhed.

Vaccinationer – en vigtig del af børnesundheden

Sideløbende med helbredsundersøgelserne tilbydes børn vaccinationer mod en række sygdomme som mæslinger, kighoste, polio og HPV. Vaccinationsprogrammet er frivilligt, men anbefales af Sundhedsstyrelsen og er gratis.

Lægen holder styr på, hvornår barnet skal have de enkelte stik, og mange forældre får automatisk påmindelser via e-Boks eller appen Min Læge.

Sundhedsplejerskens rolle

Ud over lægen spiller sundhedsplejersken en central rolle i barnets første leveår. Hun besøger familien i hjemmet, følger barnets vægt og trivsel og rådgiver om alt fra amning til søvnrytme.

Senere møder barnet sundhedsplejersken igen i daginstitution og skole, hvor fokus er på trivsel, fællesskab og sund livsstil. Samarbejdet mellem læge, sundhedsplejerske og forældre er med til at opdage problemer tidligt – både fysiske og psykiske.

Læs også:

Forbedr din søvn med små ændringer i dine omgivelser

Læge

Mange sover dårligere, end de behøver – ofte på grund af omgivelserne. Med enkle justeringer af lys, lyd, temperatur og indretning kan du forbedre din søvnkvalitet markant. Få inspiration til, hvordan du skaber de bedste rammer for en god nats søvn.

Sammenhæng i sundhedsvæsenet – sådan skaber vi forbindelse mellem forebyggelse og behandling

Læge

Hvordan skaber vi et sundhedsvæsen, hvor forebyggelse og behandling går hånd i hånd? Artiklen sætter fokus på samarbejde på tværs af sektorer, borgerens rolle og brugen af data og teknologi som nøglen til et mere helhedsorienteret sundhedssystem.

Nervøs for lægebesøget? Sådan støtter lægen dig trygt igennem

Læge

Mange bliver nervøse før et lægebesøg – men med lidt forberedelse og åbenhed kan oplevelsen blive både tryg og givende. Læs, hvordan lægen hjælper dig gennem samtalen og undersøgelsen, så du føler dig set, hørt og støttet.

Børns helbredsundersøgelser – hvilke tilbydes hvornår?

Læge

Fra den første undersøgelse lige efter fødslen til de regelmæssige tjek hos lægen og sundhedsplejersken – her får du et samlet overblik over, hvilke helbredsundersøgelser børn tilbydes, og hvorfor de er så vigtige for barnets trivsel og udvikling.

Hvorfor helbredsundersøgelserne er vigtige

De regelmæssige undersøgelser handler ikke kun om at finde sygdomme. De er også en mulighed for at støtte barnets udvikling og give forældrene tryghed og viden. Mange små udfordringer kan løses tidligt, hvis de opdages i tide – for eksempel problemer med hørelse, syn, vægt eller sprog.

Samtidig giver samtalerne med lægen og sundhedsplejersken plads til at tale om alt det, der fylder i hverdagen: søvn, mad, trivsel, skærmtid og relationer.

Et fælles ansvar for barnets sundhed

Helbredsundersøgelserne er et tilbud – ikke et krav – men de fleste forældre vælger at tage imod dem. De giver et værdifuldt overblik over barnets udvikling og sikrer, at eventuelle problemer bliver opdaget og håndteret i tide.

At følge med i barnets sundhed er et fælles ansvar mellem forældre, læge og sundhedsplejerske – og en vigtig investering i barnets fremtidige trivsel.